Mange sejlere vælger at leje en optimistjolle i den første sæson, i stedet for at købe egen jolle. Det er en god måde at komme i gang på og så er man også sikker på at nogen hjælper med at holde jollen i god stand.
Egå Sejlklub råder over 21 optimistjoller og de fordeles efter først til mølle princippet og lejes for en sæson af gangen. Alle joller har nogenlunde samme standard. I shoppen kan du leje en jolle og du vælger selv et ledigt nummer ESXX og du ved så fra gang til gang at du får den samme jolle - og det bliver helt sikkert din nye bedste ven ;-)
Når du har valgt leje af optimistjolle, så er det vigtigt at du køber en pladsleje på havnen samt betaler et depositum som dækker eventuelle større skader. Små skader som en ridse eller skader der skyldes almindelig slid og ælde vil naturligvis blive dækket af klubben. Det hele købes i shoppen.